Erling Lindgren - 24/9 kl 19:00
Sangaften
Henriette Hørlücks Skole

     
 

På trods af dommedagsprofetier om det modsatte, trives fællessangen i bedste velgående her i landet. I 2006 fik den et løft i kraft af den seneste udgave af Højskolesangbogen - den 18. udgave. Året 2008 blev udnævnt til at være ”Sangens År”, og det blev på forskellig vis markeret flere steder. Højskolesangbogen har altid været et barometer på, hvad der rører sig i samfundet, og det gælder ikke mindst den nyeste udgave, hvor ikke mindre end 30 % af sangene er nye i forhold til den 17. udgave. Vi skal se på, hvordan tradition og fornyelse trives side om side i denne bog, og ikke mindst, hvilke nye tiltag redaktionen mener er vigtige for den moderne fællessang - men først og fremmest skal vi prøve det i praksis - altså det der med at synge fællessang!

 

Erling Lindgren, der siden 1991 har været organist ved Lemvig Kirke, vil lede denne sangaften for os. Han er uddannet fra Musikvidenskabeligt Institut ved Århus Universitet og har Kirkemusikalsk Diplomeksamen fra Det Jyske Musikkonservatorium. Erling Lindgren er tillige leder af Lemvig Kirkekor samt Lemvig Kammerkor, og har ofte været anvendt som instruktør ved korstævner, og han har i 13 år undervist ved korlederkurserne på Løgumkloster Højskole

 

OBS: Der kan denne aften IKKE betales kontingent.