Den Fynske Opera - 27/10 kl 19:00
Opera: Kongen af Himmelby
Filosofgangen 19, Odense

     
 

Samarbejdet med operachef Jesper Buhl og ”Den Fynske Opera” fortsætter i den kommende sæson. Vi har været så heldige at sikre os 100 billetter til den helt nye kammeropera af Niels Marthinsen og Georg Metz. Operaen omtales allerede som ”Brixtofte-opera-en”.

 

Anne Marie Helger og Jesper Buhl synger hovedpartierne.

 

Det er en komisk folkelig opera med stærke politiske undertoner. ”Kongen af Himmelby” skal ses som en naturlig forlængelse af de operaer, der igennem tiden har stillet spørgsmål til samfund og magthavere.

 

Kort fortalt er Himmelbys borgmester på ferie på øen Honga-Tonga og drømmer om at gøre hele verden til en stor Himmelby. Hjemme i kommunen behøver ingen at betale skat, alt er gratis, fordi alt er solgt til private og derefter lejet af det offentlige. Borgmesteren har fundet ungdommens kilde i den dyre franske rødvin, som han indtager hele dagen og ser som en af sine vigtigste arbejdsforpligtelser. Så længe han kan holde sig ung ved vinen, vil han være i stand til at gøre det mest utrolige for folket med sin dynamik og virkelyst. På Honga-Tonga har borgmesteren slået sig op som problemknuser og entreprenør for de indfødte …...

 

Umiddelbart efter forestillingen serveres en forfriskning, hvor der  bliver lejlighed til at diskutere operaen med Anne Marie Helger og Jesper Buhl. Samlet pris kr. 180,-. Ikke-medlemmer er velkomne.

 

Bindende tilmelding fra mandag den 17. august til fredag den 18. september til

Lisbeth Land                mail land@dsa-net.dk       Tlf. 6617 0442

Poul Thage Pedersen     mail ptp@mobil.dk           Tlf. 6618 9201

 

Først efter accept af tilmelding betales til denne konto:

reg.nr. 6845  -  konto 1334582

 

Når betaling er registreret, fremsendes billetterne.