Gudrun Hjorth Nielsen - 5/11 kl 19:00
De 3 Marie'r
Odense Fagskole

     
 

Gudrun Hjorth Nielsens foredrag om de tre Marie’r er en fortælling om tre kvindelige kunstnere, som alle er født i midten af 1860èrne og lever til henholdsvis 1940 og 1945. Deres muligheder for at udvikle sig som selvstændige kunstnere er derfor præget af samtidens syn på kvindens rolle i og uden for hjemmet. De udvikler sig da også meget forskelligt, og deres skæbne bliver præget af mødet med kærligheden. Der er tale om Anne Marie Carl Nielsen - billedhugger - gift med komponisten Carl Nielsen. Marie Krøyer - maler - gift med maleren P.S.Krøyer og senere komponisten Hugo Alfven. Sidst Marie Bregendahl - forfatter - gift med digteren Jeppe Åkjær i 1890èrne.

 

Gudrun Hjorth Nielsen blev uddannet som sygeplejerske i 1973 og arbejdede som sådan i en del år. Mødet med hendes mand Bjarne Nielsen Brovst åbnede højskoleverdenen for hende. Han var forstander på Pensionisthøjskolen Rude Strand, hvor hun blev ansat som lærer.

 

Desuden blev hendes funktion også den at være "højskolemor". Hendes livslange interesse for musik, litteratur og kunst kunne nu afprøves i undervisningsøjemed. Efter mange års parløb besluttede Bjarne og Gudrun for godt et år siden, at sige farvel til højskolen og i stedet hellige sig foredragsvirksomhed, hvilket bl.a. giver dem frihed til at dyrke deres fælles fritidsinteresse - haver.