Samtaleaften - 30/9 kl 19:00
Oplæg fra Grundtvigs Forum
Odense Fagskole

     
 

Frihed er det mest omdiskuterede emne i dagens Danmark. Slå op i avisen og se de mange overskrifter.

Verden over kæmpes bitre kampe for folkenes frihed.
I Danmark kan vi glæde os over en række frihedsrettigheder. Alligevel føler mange, at de indskrænkes i disse år: Stigende kontrol, aflytninger, kameraer, dna-tests, sammenkørte registre, selvcensur osv.
Men der oprettes også foreninger og holdes konferencer til forsvar for friheden, ikke mindst ytringsfriheden.
Det er på tide, at alle disse spørgsmål diskuteres i en nær folkelig sammenhæng.

Grundtvigsk Forum har udarbejdet et materiale, som vi vil bruge denne aften.

Til dette arrangement vil også andre interesserede grupper udefra blive inviteret.

Der lægges op til, at emnet frihed bliver diskuteret over hele landet i forskellige interessegrupper denne dag.

Samtalen presser sig på, og den er nødvendig. Frihedsdragen flyver højt; men hvad er friheden bundet til?

Formanden for Grundtvigsk Forum Torsten Johannessen vil indlede og være tovholder.

Pris: kr. 30.- som inkluderer en forfriskning.

Af hensyn til planlægningen bedes man tilmelde sig på forhånd til Henni Ahlefeldt-Laurvig fra mandag den 16. august til mandag den 20. sept. 2010 på tlf. 6614 0980 eller pr. mail: ahle-vig@galnet.dk

 

OBS: Kontingent kan denne aften indbetales til kassereren fra kl. 17.00.