Niels Helveg Petersen - 6/6 kl. 19:00
Grundlovsmøde

Odense Fagskole

     
 

Odense Højskoleforenings grundlovstaler i 2011 bliver Niels Helveg Petersen, der er mangeårigt medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre, økonomiminister 1988-1990 samt udenrigsminister 1993-2000.

Født i Odense, opstillet for sit parti i Middelfartkredsen siden 1976 og med den alsidige politiske baggrund har han et solidt kendskab til adskillige politiske problemstillinger i det fynske område i nyere tid.

Den samfundsmæssige interesse og det politiske ståsted er han vokset op med. Som søn af Kristen Helveg Petersen (senere MF samt undervisnings-, kulturminister og minister for ulande og nedrustning) og Lily Helveg Petersen (senere borgmester for Magistratens 5. Afd. i København, sporvejsborgmester/trafikborgmes-ter) og med en fortid i Radikal Ungdoms hovedstyrelse i studietiden har han haft en lang tilværelse i politik.

Niels Helveg Petersen er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet og blev indvalgt i Folketinget første gang i 1966. Han har været medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn samt sit partis ordfører 1968-74, hvorefter han udtrådte af Folketinget i 3 år for at være kabinetschef for EF-kommisær Finn Gundelach. Efter sin tilbagevenden til dansk politik blev han igen valgt til politisk ordfører, og fra 1978 til formand for folketingsgruppen.