Højskoleophold - 30/9-2/10-2011
Rødding Højskole

Flors Allè 1, 6630 Rødding

     
 

Rødding Højskole og Odense Højskoleforening udbyder et weekendophold på Rødding Højskole fredag den 30. sept. til søndag den 2. okt. 2011.


Siden marts 2007 har det været forstanderparret Anja og Mads Rykind-Eriksen, der har drevet højskolen sammen med 10 lærere plus praktisk personale. Det har været - og er stadig - et hårdt og slid­somt job at få skolen fyldt op med aktiviteter, og der kan hvert år anvendes store beløb på vedligeholdelse.

Vi forventer at få plads til 83 kursusdeltagere, og da der ikke ydes statstilskud til så korte højskoleophold, bliver prisen 1.600 kr. på dobbeltværelse og 1.800 kr. på enkeltværelse.

I programmet vil medvirke

  • forstanderparret Anja og Mads Rykind-Eriksen

  • sociolog Henrik Dahl

  • regionsformand Carl Holst

  • frimenighedspræst Mette Geil

Rødding Højskole er verdens første og Danmarks ældste folkehøjskole beliggende i den nordlige del af Sønderjylland. Den blev grundlagt af Christian Flor i 1844, og der blev fra starten lagt vægt på uddannelse og dannelse. Efter tabet af Sønderjylland i 1864 kom Rødding under Prøjsen, og Askov Højskole oprettedes lige nord for Kongeågrænsen på dansk jord for at erstatte tabet. Ludvig Schrøder blev forstander i Askov og kunne dermed forsætte sit virke dér efter kun at have været forstander i Rødding i en periode på to år.

Der udsendes program for opholdet inden jul.