Anders Krab-Johansen - 7/6 kl. 19
Grundlovsmøde

Odense Fagskole

     
 

Odense Højskoleforenings grundlovstaler i 2012 bliver Anders Krab-Johansen, der er født i Grønland, men opvokset på Fyn. I 2011 blev han ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på dagbladet Børsen. Han er kendt for virkelig at have fingeren på pulsen, hvad angår samfundsudvikling og vilkårene for demokratiet.

 

Som master i journalistik fra Columbia University i New York i 1994 og kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet i 1995 har Anders Krab-Johansen en solid ballast i sit fag, og han har da også tidligere været ansat i DR, på Ritzau, Politiken og TV2-nyhederne – senest som redaktionschef. Den store udfordring på Dagbladet Børsen vil være at fastholde bladets succes gennem udviklingen af avisens elektroniske fremtid.

 

Hvilke udfordringer er der i demokratiet og samfundsud-viklingen i Danmark? Kan vi stadig med den nuværende grundlov sikre borgernes rettigheder i en globaliseret verden? Der melder sig mange spørgsmål i anledning af grundlovsdagen – også selv om vi i foreningen altid fejrer dagen lidt forskudt for ikke at hindre medlemmerne i at komme med til forskellige partipolitiske møder.