Peter Kemp - 5/2 kl. 19:00
Frygtkultur og Retssikkerhed
Odense Valgmenighedskirke

     
 

Peter Kemp udgav i 2011 Filosofiens Verden, hvor filosofi og ”hverdagsliv” hele tiden er i spil med hinanden.
Odense Valgmenighed og Odense Højskoleforening inviterer til en aften med denne etiske tænker, som velfortjent er en af Danmarks førende filosoffer.

Kravet om demokratisk medindflydelse og respekt for demokratiske rettigheder er ikke uproblematisk. Det forudsætter en gensidig anerkendelse og kan føre til større og større krav om sikkerhed på bekostning af frihed for den enkelte og den anden, dvs. på bekostning af retssikkerheden.
Dette ønske om mere sikkerhed på bekostning af friheden bunder naturligvis i frygten. Og spørgsmålet er, om denne frygtkultur ikke blot er en udfordring men en alvorlig trussel imod den demokratiske retsstats humanitetsprincipper.
Peter Kemp er uddannet teolog, mangeårig professor og med et langt forfatterskab bag sig. Filosofi må være kritisk, hævder han, og må indebære polemik med tidens aktuelle spørgsmål.
Se også omtale af filmen Putins kys.

Pris: kr. 30.- som inkluderer en forfriskning.

Fællesmøde med Odense Valgmenighed