Filmaften - 11/2 kl. 19:00
Putins Kys
Odense Valgmenighedskirke

     
 

'Putins kys' er en dramatisk og indsigtsfuld dokumentar om den
19-årige Marsha, der arbejder sig op i den politiske elite i Rusland
gennem den Kreml-støttede ungdomsorganisation Nashi, der kunne give associationer til nazisternes Hitler Jugend. Undervejs begynder hun at tvivle på det politiske projekt, som hun er en del af - også påvirket af den unge Putin-kritiske journalist Oleg Kashin. Marsha og Olegs prøvelser binder dem sammen i et venskab, der cementeres, da Oleg overfaldes og næsten slås ihjel af nogle af de mere ekstreme Nashi-tilhængere.

'Putins kys' var med på utallige filmfestivaler i 2012. Den viser et grumt billede af Ruslands politiske klima.

Filmen vil blive introduceret af filmklipper Steen Johannessen.
Han har klippet dokumentarfilm med et stærkt journalistisk politisk indhold bla. "Den Hemmelige Krig" om danske soldaters tilfangetagelse af afghanske fanger. "69" om Ungdomshuset i København. "Dagbog fra midten" om Ny Alliance og Naser Khader.
Når man laver dokumentarfilm, løber man naturligt ind i dilemmaer om sandheden.

Steen vil fortælle om de valg der tages, når man skal skære virkeligheden til for at fortælle en stærk historie.

Pris: kr. 30,- som inkluderer en forfriskning.

Se også omtalen af foredragene ”Putins Rusland” og ”Frygtkultur og Retssikkerhed”.

Fællesarrangement med Odense Valgmenighed