Generalforsamling - 20/3 kl. 19:00
Nordfyns Percussion
Munkebjerg Kirke

     
 

Nordfyns Percussion er historien om en lang tradition fra Søndersø Musikskole, nu Nordfyns Musikskole, om at udklække musikalske talenter. Og specielt slagtøj har været et særkende for Nordfyn.

Nordfyns Percussion har eksisteret i 9 år og har nu nået et niveau, hvor de kan regne sig blandt de bedste. I 2010 modtog de prisen som Danmarks bedste skoleensemble. Det var en stor anerkendelse af det arbejde og den store indsats, som musikskolens lærer, John Syberg, har lagt i dette projekt. Der er brugt kolossalt mange timer på at nå hertil, både hjemme og i øvelokalet.

I dag giver Nordfyns Percussion mange koncerter, ligesom de rejser rundt i verden, så også andre folk kan få glæde af deres liflige og livlige musik.

Efter at Nordfyns Percussion har optrådt i kirkesalen, er der ordinær generalforsamling for foreningens medlemmer i det tilstødende mødelokale. Her er foreningen vært ved aftenens traktement.

Munkebjerg Kirke, Østerbæksvej 87, 5230 Odense M