Fyraftensmøde - 22/4 kl. 17:30-19:00
Henriette Hørlücks Skole

Henriette Hørlücks Skole, Slotsvænget 1, 5000 Odense C

     
 

Midt i Odense ligger en skole, der sætter en ære i at være anderledes. Den er kendt for et højt fagligt niveau med engelskundervisning fra børnehaveklassen, fransk fra 4. og tysk i 6. klasse. Skolebestyrer Henrik Nannestad Jørgensen viser skolen frem og fortæller om, hvordan man bestræber sig på, at skolen ikke skal ligne eller føles som en institution. En del af skolen er den bygning, som Odense Højskoleforening lod opføre og som blev solgt i 1970. Såvel skolens oprindelige hovedbygning som Højskoleforeningens bygning blev opført efter tegninger af den berømte Odense-arkitekt Niels Jacobsen.

Den tidligere kommunale badeanstalt ”Badstuen” er i dag også en del af skolen. En hjemlig atmosfære, kunst, gammelt legetøj og sjove ting præger skolen, hvor hver dag begynder med morgensang med salmer og sange fra Højskolesangbogen. I 2001 grundlagdes en semi-international linie, og i 2011 åbnedes helt international afdeling ”Odense International School”.

Mulighed for parkering i skolegården – lige frem samt derefter både til højre og venstre