Nordatlantisk Hus - 30/4 kl. 19:00
Besøg og rundvisning

Nordatlantisk Hus, Havnen, Odense
 

     
 

Velkommen til en spændende og interessant aften i det helt nye Nordatlantiske Hus – byens nye smukke vindue til Nordatlanten. Huset forventes indviet og taget i brug i november 2013, og vi kan se frem til en aften med et varieret program, hvor der – ud over en rundvisning i og en orientering om huset og dets funktion – venter os spændende og måske overraskende oplevelser.

Ideen til Nordatlantisk Hus udspringer af samarbejdet mellem Det Grønlandske Hus i Odense og Odense Kommune og forventes at blive en ny, synlig platform for Grønland, Færøerne og Island i Odense. Huset vil være det naturlige mødested for nordatlantiske foreninger og borgere i Odense, men også et sted for alle andre, der interesserer sig for Grønland, Færøerne og Island.

Der bliver mulighed for at få nye, spændende kulturoplevelser, se udstillinger og høre foredrag og koncerter med nordatlantiske kunstnere.

I tilknytning til Nordatlantisk Hus vil der være 25 nybyggede ungdomsboliger, ligesom huset vil indeholde en nordatlantisk inspireret restaurant samt en ny butik med design og kunsthåndværk fra Nordatlanten.

Indbydelse med nærmere informationer vil blive udsendt sammen med indkaldelse til generalforsamling i februar måned 2014.