Mette Bock  - 19/11 kl. 19:00
Hvor går grænsen
Multihallen Seniorhus Odense

     
 

Grænseforeningen fik i maj 2014 ny formand - Mette Bock. Hun vil i den egenskab fortælle om sit syn på grænseproblematikken. Hun er MF (LA) og uddannet cand.phil. i filosofi, cand.scient.pol. samt mag.art. i filosofi og har haft flere forskellige jobs - bl.a. som direktør for Muskelsvindfonden, journalist på JP, adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør på Jyske Vestkysten, prorektor ved Aarhus Universitet samt direktør for DR Programproduktion.

Mette Bock er desuden formand for Grundtvig Centeret, der er tilknyttet Aarhus Universitet, og som bl.a. arbejder med en digital og kommenteret udgave af Grundtvigs skrifter. Hun er desuden medlem af bestyrelsen for Testrup Højskole.

I disse år diskuteres nye måder at se den to-kulturelle virkelighed i grænselandet på. Vi har gennem årene bevæget os fra konflikt over gensidig accept til et samarbejde mellem flertals- og mindretalskulturerne, og det bringer nye perspektiver ind i udviklingen i grænseregionen. Men er der en grænse for, hvor meget man kan række ud mod hinanden før den to-kulturelle virkelighed opløser sig selv?