Fyraftensmøde - 6/5 kl. 17:00-20:00
Elsesminde Produktionshøjskole
Sanderumvej 117, 5250 Odense SV

     
 

Elsesminde Odense Produktionshøjskole er til daglig skolen, hvor unge mellem 16 til 25 år får muligheden for at blive afklaret og få kompetencer til at kunne mestre livet samt til at starte den ungdomsuddannelse, der er rigtig for den enkelte.

Med 21 værksteder fordelt på 4 undervisningsteams bliver der arbejdet med meget forskelligt. På Kulturgården: Idræt, Medie Digital, Medie Grafisk, Kunst og Håndværk og Musik. Håndværkergården: Metal, Træ, Ejendomsservice, Bygge & anlæg og Køkken. Bybondegården: Dyrepasser, Fyns Laksefisk, Tekstil og Design, Grøn Pædagog, Butik og Natur og Miljøkompagniet. Servicegården: Flexservice, Kantine, Elmelund Skov værksted, Maler & Byg vedligehold.
Elsesminde har også på flere værksteder lærlinge tilknyttet ordinære EGU og Produktionsskolebaserede lærlinge. Skolen driver tillige EGU for Odense Kommune.

Kl. 17.00 - 19.00 vil der blive vist rundt på skolen af skolens vejledere og lærere, og lærlinge vil undervejs uddybende fortælle om skolens aktiviteter.

Kl. 19.00 - 20.00 vil der være en let anretning, musik og oplæg af skolens forstander - med mulighed for spørgsmål.

Tilmelding foretages fra mandag d. 7. april kl. 15.30 til fredag d. 11. april 2014 til Helen Jensen på mail hej4@dsa-net.dk tlf. 5048 4590.