Per Larsen - 3/6 kl. 19:00
Grundlovsmøde

Multihallen Seniorhus Odense

     
 

Vores gæst til grundlovsmødet i år er tidl. chefpolitiinspektør Per Larsen. Per Larsen vil holde årets grundlovstale og give sin vinkel på grundlovens betydning for det danske samfund anno 2015. Herudover vil Per Larsen med alvor og humor fortælle om sit liv og levned - et begivenhedsrigt liv både arbejdsmæssigt og privat.

Per Larsen er kendt som en oprigtig fortæller med en positiv tilgang til livet, og han er fremragende til at give sine tilhørere en interessant og vedkommende oplevelse, fremført med varme og humor – så der venter os helt sikkert en fin aften.

Per Larsen har arbejdet hos politiet i næsten 40 år og har bl.a. stået i spidsen for efterforskningen af Blekingegade-sagen og af kriminaliteten i forbindelse med rockerkrigen 1996-1997. Per Larsen har ofte optrådt i medierne som talsmand for politiet bl.a. i forbindelse med kampene mod autonome og bandemedlemmer.

I 2008 måtte Per Larsen ud i en anderledes og ikke mindre hård kamp – nemlig kampen mod kræft.

Per Larsen har siden 2010 siddet i hovedbestyrelsen for Kræftens Bekæmpelse og siden 2012 har han været formand for Børnerådet.