Hans Kirchhoff - 1/10 kl. 19:00
Samarbejdspolitikken
Sct. Knuds Gymnasium

     
 

Har danskernes mening om samarbejdspolitikken ændret sig gennem årene? Var den førte politik medvirkende til, at Danmark slap for større menneskelige og materielle tab?

Fhv. lektor i samtidshistorie ved Københavns Universitet, dr. phil. Hans Kirchhoff, der har skrevet flere bøger om emnet, vil i sit foredrag redegøre for sit syn på disse og mange andre spørgsmål. Det officielle Danmark tilpassede sig et forbryderisk regime og støttede dermed nazisterne i kampen imod vore allierede venner, hvis sejr var en forudsætning for vor egen befrielse. Samarbejdet resulterede i censur og meningsdiktatur, grundlovsbrud og bekæmpelse af modstandsbevægelsen.

Vi fik ikke vore byer lagt i ruiner, vi blev ikke nazificeret, de fleste danske jøder undgik tilintetgørelsen i nazisternes Holocaust, vor ungdom blev ikke ødelagt, og tabene i de nazistiske kz-lejre var beskedne i forhold til andre lande.

Bør man fordømme samarbejdspolitikken? Dette politiske og moralske spørgsmål har sat sig dybe spor i den danske identitet.