Jane Bodholt Svendsen - 25/2 kl. 19:00
Når livet kæntrer

Odense Valgmenighedskirke

     
 

Den 11. februar 2014 var det tre år siden, at en dragebåd kæntrede med 13 efterskoleelever og to lærere på Præstø Fjord. Syv svømmede i land, syv blev erklæret klinisk døde men genoplivet, mens én lærer druknede.

I en ny bog står Jane Bodholt Svendsen, som er mor til en af eleverne, frem og fortæller om den ulykke, der ændrede alt – om de uvisse komadage, genoptræningsforløbet, retssagen, tvivlen på fremtiden og om hvordan hele familien kæntrer, når ulykken rammer.

Hvordan kommer vi videre i livet uden at bære nag og lade sig styre af angst og vrede.

I foredraget ”Når livet kæntrer,” fortæller Jane Bodholt Svendsen gribende, ærligt og stadig med et glimt i øjet om den rejse, hun og hele familien har været på siden den 11. februar 2011. For selv om det var Kristoffer, der kæntrede, blev hele familien ramt.

Under temaet: ”Et godt liv – på trods, hvad er et godt liv?” afholdes der herudover to aftener: Filmaften d. 8/2 og Anne Mette Gravgaard d. 31/3.