Anne-Mette Gravgaard - 31/3 kl. 19:00
Et godt liv - når ulykken rammer
krise og kunst - eller omvendt?

Odense Valgmenighedskirke

     
 

Kunsthistorikeren Anne-Mette Gravgaard, som er sognepræst ved Davids Kirke på Østerbro i København, mistede i 2013 en arm og et ben ved en lastvognsulykke på Sankt Annæ Plads i København. I mange år havde hun arbejdet med kunstens betydning i kirkerummet som konsulent for menighedsråd ved anskaffelse af kirkekunst. Få måneder efter ulykken realiseredes et stort anlagt kunst- og kirkeprojekt, som hun var inspirator til. ”Kan et figentræ bære oliven?” var projektets navn. I løbet af kirkeåret 2004 udsmykkedes fem kirker med i alt 15 forskellige stedsspecifikke og midlertidige installationer.

Anne-Mette Gravgaard vil i sit foredrag fortælle dels om dette banebrydende kunstprojekt og dets betydning for en ny holdning til kunsten i kirken og dels om kunstens betydning for hendes egen tilbagevenden til livet. Kunstprojektet og hendes 9 måneders ophold på Rigshospitalet gav hende en indsigt, som hun i dag forsøger at bringe videre ved udsmykning af de nye supersygehuse i Danmark.

Anne-Mette Gravgaard er forfatter og redaktør af adskillige artikler og bøger om kirkearkitektur. Aktuelt arbejder hun på en bog om symboler og billedmotiver i københavnske kirker.

Under temaet: ”Et godt liv – på trods, hvad er et godt liv?” afholdes der herudover to aftener: Filmaften d. 8/2 og Jane Svendsen d. 25/2.