Per Westergaard - 11/4 kl. 19:00
Fremtidens medier

Sct. Knuds Gymnasium

     
 

Den daglige trykte avis er under pres. De unge gider ikke papiravisen. Og selv blandt midaldrende og ældre borgere vokser interessen for sociale medier og nyheder på mobiltelefonen med forbløffende hast.

Kom ind bag kulissen og hør, hvilke tanker om fremtiden man gør sig hos Fynske Medier.

Per Westergaard har stået bag de senere års fornyelse af Fyens Stiftstidende. Han har i otte år været ansvarshavende chefredaktør for Stiften og er i dag samtidig direktør i Jysk Fynske Medier.

Han har i 35 år haft fokus på udvikling og fornyelse af medier på så forskellige arbejdspladser som Helsingør Dagblad, Danske Kommuner, Børsens Nyhedsmagasin, Politiken, Ingeniøren, Aarhus Stiftstidende, Randers Amts Avis og Midtjyske Medier.