Lene Pind - 26/4 kl. 19:00
Kvinders Valgret

Odense Friskole

     
 

Her i det første år efter 100-året for kvindernes valgret vil vi se lidt tilbage.

Vi kender alle essensen af forløbet, men hvor meget ved vi, hvis spaden skal stikkes lidt dybere? Det er det vi skal se på og høre om. Om de 30 års arbejde og kamp, der lå forud. Om kampen mod og med halvdelen af befolkningen, mændene.

Indtil kvinderne så i 1908 faktisk fik valgret til kommunale valg, og vejen nu var banet for den endelige kønslige ligestilling i 1915.
Vi vil høre om, hvordan “kampen” foregik omkring valgbarheden til folke- og landsting, om de indre danske og udenlandske forhold, der gjorde sig gældende i tiden, samt følge tråden op til i dag. Hvor langt er vi kommet, mangler vi noget?

Til at foredrage om dette vigtige og vægtige emne har vi inviteret Lene Pind. På Fyn kendt for i mange år at have været rektor for Tornbjerg Gymnasium. Men i forbindelse med denne aften er det mere Lene Pinds livslange engagement i kvindesag og -politik, der er det afgørende.

Hun er blandt meget andet tidligere forkvinde for Dansk Kvindesamfund, og hun har siden 2007, da hun holdt på gymnasiet, været Secretary General i den verdensomspændende paraplyorganisation International Alliance of Women.
.