Bjarne Nielsen Brovst - 21/9 kl. 19:00
Jeppe Aakjær 150 år
Odense Fagskole

     
 

Bjarne Nielsen Brovst er udover at være forfatter og foredragsholder højskolemand om en hals.
Og havemand, hvilket læsere af Kristeligt Dagblad ved.
Han debuterede i 1970 med ”Mit hjertes have” og har sidenhen skrevet utallige bøger, heriblandt biografier om bl.a. H. C. Andersen, Grundtvig, Jeppe Aakjær og Martin A. Hansen m.fl. Han har også skrevet digte, noveller og flere selvbiografier. Udover hans forfatterskab har han været højskolelærer på Pensionisthøjskolen Rude Strand i 70´erne og forstander sammesteds 1980-2007.
Bjarne Nielsen Brovst har en stor læserskare til sit folkelige forfatterskab, hvad enten det er romaner, digte, fortællinger, biografier eller løgnehistorier. Hans romaner tager udgangspunkt i konkrete episoder i hans eget liv, som han så har digtet lidt videre på. Biografierne er alle om mennesker, der har fascineret ham, og de er kendetegnet af et meget grundigt forarbejde, da han sætter en ære i, at alle historiske fakta er i orden.
Og når nu Jeppe Aakjær, hvis sange vi stadig med stor lyst synger her i vores forening, fylder 150, er det helt naturligt at lade en stor fan give sin udlægning af denne markante bonde, livsoplyser og digter.