Madame Nielsen - 9/11 kl. 19:00
Invasionen

Odense Valgmenighedskirke
(Arrangeret af OH’s
læsekredsledere)

     
 

Odense Højskoleforenings læsekredse åbner denne aften dørene for sæsonens litterære højdepunkt: Madame Nielsen med de mange alias’er.

I efteråret 2015 foretog Madame Nielsen en europæisk dannelsesrejse: Fra det gamle Hellas vandrede hun over alle 7 grænser op gennem Europa til Danmark, og fulgte - by the way - flygtningestrømmens veje. Resultatet blev den kritikerroste dannelsesroman ”Invasionen”, en roman om mødet mellem det gamle og det ny Europa, mellem os og dem, et billede af vor tid, der rækker ind i fremtiden.

Madame læser fra og fortæller om ”Invasionen” og giver også smagsprøver på den tid og de romaner, der gik forud, bl.a. ”Mine møder med De Danske Forfattere” og skæbneromanen ”Den endeløse sommer”, der er blevet en bestseller i Norge og er solgt til udgivelse i 7 lande verden over, bl.a. Fran-krig, Spanien og USA.

Madame Nielsen er en af Danmarks mest nyskabende kunstnere, aktiv både som forfatter, dramatiker, iscenesætter, sangerinde og performer. Hun har allerede flere forfatterskaber og mange identiteter bag sig.
Tre gange, under tre forskellige navne, er hun blevet nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris:
I 2006 for clausbeck-nielsen.net's ”Selvmordsaktionen”, i 2014 for Claus Beck-Nielsens ”Mine møder med De Danske Forfattere” og i 2016 for Sankt Nielsens ”Da Gud var dreng”. 

Læs mere om Madame Nielsen og The Nielsen Movement på www.nielsen.re.