Fyraftensmøde - 2/5 kl. 17:00-19:00
Studenterhus Odense

ved Brandts Klædefabrik

     
 

Foreningen Studenterhus Odense er baseret på frivilligt engagement - med studerende, der i fællesskab bidrager til Studenterhusets drift.
Vi har en ambition om at skabe et tværfagligt, kulturelt og socialt samlingspunkt, hvor byens studerende kan mødes på tværs af studieretninger og netværk. Det fik vi rigere mulighed for, da vi den 2. september 2013 slog dørene op for egne lokaler på Amfipladsen i Odense centrum.

Aktiviteterne i huset har form af studiezoner, bar og caféområde med mulighed for socialt samvær og fællesskab. Studenterhuset byder også på events som koncerter, filmfremvisninger, lounge aftener, udstillinger og ferniseringer, faglige foredrag og arrangementer med det fynske erhvervsliv. Der er adgang for alle - selvfølgelig med fordele for studerende med gyldigt studiekort.
Arrangementer, indhold og events afgøres i høj grad af, hvad studerende har interesse for, samt hvem af Odenses andre aktører der har interesse i at møde de studerende.

Daglig leder, Anja Følleslev, vil fortælle om Studenterhusets arbejde - og rolle som samlingspunkt for byens flere end 30.000 studerende. Vi får prøver på husets formåen – både i form af drikkevarer til studentervenlige priser og optræden på scenen af bl.a. stand-upperen Olav Lundsgaard og duoen Strawberry Blonde.

Max 60 personer.

Tilmelding til kassereren fra mandag den 13. marts kl. 10:00. Helst pr. mail til tilmelding@oh-odense.dk eller evt. pr. telefon til: 6160 5407.

Først efter accept af tilmelding indbetales på konto:

               reg.nr. 6810 - konto 1127832

Ved indbetaling: oplys venligst medlemsnummer og ”Student”.