Danmarks største videnskabsmand Niels Bohr lægger i 1913 fundamentet for al vores moderne teknologi. Med sin atomteori, som han får Nobelprisen for i 1922, tager han et kæmpeskridt ind i kortlægningen af atomet. Det har bl.a. resulteret i smartphones, computere og internettet.
I foredraget Niels Bohr – Det beskedne geni, der er baseret på biografien af samme navn, sætter Charlotte Koldbye, videnskabsjournalist og forfatter, de epokegørende videnskabelige fremskridt ind i en historisk ramme samtidig med, at hun fortæller Niels Bohrs personlige historie og inddrager den rolle, som hans kone Margrethe spiller, for at Niels Bohr kan opnå sine store resultater.
Niels Bohr Instituttet i København er præget af kreativitet, forundringsparathed og en legende, uhøjtidelig atmosfære, der tiltrækker verdens mest brillante og krøllede hjerner.

Under 2. verdenskrig vil både nazisterne og de allierede gerne udnytte Bohrs viden om atomfysik for at bygge den ultimative bombe, og det er på et hængende hår, at Bohr flygter fra Danmark og tilslutter sig arbejdet med atombomben i USA.
I 1945 afslutter atombomberne over Hiroshima og Nagasaki 2. verdenskrig og Den Kolde Krig starter. Resten af sit liv arbejder Niels Bohr for åbenhed og samarbejde for at modvirke Den Kolde Krigs mistro og fjendebilleder.