Grundlovsmøde
Tidspunkt
Tirsdag den 3. juni 2025 kl. 19:00
Per Øhrgaard (Foto: Mette Andersen)
Professor i tysk
Odense Højskoleforening har tradition for at holde sine grundlovsmøder forskudt i forhold til selve grundlovsdagen den 5. juni. Det gør vi bl.a. for at holde os fri af de partipolitiske møder og de efterhånden mange større regionale arrangementer. Foredragsholderne har hos os vide rammer for, og frihed til, at belyse demokratiet, som det opfattes og udvikler sig i en mere og mere globaliseret verden.
Grundlovstalen holdes i år af professor emeritus Per Øhrgaard, gennem mange år professor i tysk, først ved Københavns Universitet, siden ved Copenhagen Business School.
Tysk litteratur og kultur har ligget ham stærkt på sinde i alle årene. Han har skrevet om tyske forhold og oversat tyske forfattere, bl.a. Goethe, Günter Grass, Hans Magnus Enzensberger og Heinrich Böll.
Men Per Øhrgaards interesser gælder også samfundsforhold i bred forstand. Ikke mindst demokratiets tilstand. Han har delagtiggjort os andre i sine markante, skarpe og ofte befriende klare tanker og analyser i bøger og aviser.
”Demokratiet er hos os ikke så meget truet af egentlig antidemokratiske bevægelser som af en manglende forståelse af, hvad demokrati indebærer. Grundloven er ikke i sig selv et værn mod det autoritære. Retsstaten er fundamentet under demokratiet. Men den er under pres, fordi demokrati alt for ofte opfattes alene som et spørgsmål om at få flertal: at tælle til halvfems. Men demokrati defineres ikke af, hvad flertallet mener, men af hvordan flertallet behandler mindretallet”, udtaler han.
Sted
Sankt Knuds Gymnasium – Læssøegade 154, 5230 Odense M
Kontaktoplysninger
Email:
kasserer@oh-odense.dk
Telefon:
+45 61 60 54 07
Vil du være medlem?
Har du lyst til at være medlem i vores forening? Klik på knappen nedenfor og udfyld formularen.